Sidste nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Unghundemesterskab
2007

Resultat liste
Historie m.m.

Mesterskabet er en årlig begivenhed for unghunde mellem 1 og 2 år. Det afholdes af region Østjylland og forgår i Løvenholm Skovene på Djursland. Terrænet er uvant for mange, idet det er et moseområde med sorte søer og megen lyng.

I år var tilmeldt 131 unghunde - ..... 118 mødte frem til start.Det siger sig selv, at hver en lille forseelse koster point, når der skal findes en vinder i et så stort felt. Der gives point fra 0 - 20 på hver post. Der er 6 poster og sværhedsgraden stiger fra post til post. Der er tidsbegrænsning på alle poster.

Enkeltmarkering på land. Afstand ca. 40 m, duen kunne ses til nedfaldsstedet. Posten var svær for mange - bl.a fordi kasteren stod i skovkanten og kastede fremad mod hunden. Rigtig mange hunde blev distraheret af kasterens tilstedeværelse.

27 hunde udgik på posten.

 

Post nr. 1

Enkeltmarkering på vand. Afstand ca. 30 m. Duen kunne ikke ses til nedfaldsstedet - men plasket kunne høres. Der var højt græs i vandkanten.

14 hunde udgik på posten.

 

Post nr. 2

Dobbeltmarkering på ca. 70 m. Frit udsyn og markeringernes baner var synlige, men nedfaldsstederne kunne ikke ses. Kasteren gik ca. 10 m mellem de 2 kast. Der var terrænskift ved begge markeringer, idet den ene faldt mellem nogle halvstore grantræer - den anden faldt ved en busk bag et lyngområde.

33 hunde udgik på posten.

Post nr. 3
Dobbeltmarkering på ca. 60 m. Den første på vand og den anden på land.. Der var et tyndt levende hegn på søkanten, så hunden skulle gennem det for at få øje på duen, som lå på blankt vand. Markeringen på land lå bag en lille vold grænsende ud til vandkanten. Kasteren gik ca. 50 m. mellem markeringerne. Der var sump/løbevand til begge markeringer.

16 hunde udgik på posten.

Post nr. 4
Deltagerne døbte hurtigt denne post for "killer-posten"

Dobbeltmarkering på land over vand ca. 60 m og derefter på blankt vand ca. 80 m. Kasteren gik ca. 25 m mellem markeringerne. Der var frit udsyn til begge markeringer og nedfaldsstederne kunne ses. Den sidst kastede var vandmarkeringen og alle hunde hentede den først. Den meget lange svømmetur gjorde, at næsten alle havde glemt landmarkeringen. - Og så blev det svært !

9 hunde udgik på posten.

Post nr. 5
Frit søg. Deltagerne mødte dommeren på en skovsti og der kunne høres skud og jagt i skoven. Det var ikke til at se "jagten". Herefter fri ved fod ca. 50 m og derefter frit søg i en lysning med megen lyng. Tidsbegrænsning på 7 min. og der var 12 stykker vildt.

3 hunde udgik på posten.

Post nr. 6
8 hunde nåede gennem alle poster og de deltog i finalen. De kom op 2 ad gangen og dem med lavest pointscore startede. Laveste var 71 og højeste 98. Posten var en tramp, hvor de først gik ca. 20 m fri ved fod og derefter stoppede. Herefter en enkeltmarkering på ca. 50 m til hver, som var synlige til nedfaldsstedet. Derefter byttede de plads og det hele gentog sig en gang til.

Pointene fra finaleposten blev derefter lagt sammen med de point, som allerede var opnået på dagen.

Finaleposten
Her er lidt billeder fra parolen, og lidt stemnings billeder dagen
Set & Sket på dagen
En god og veltilrettelagt prøve var slut.

Unghundemester 2007, Darfys Hamilton, sort labrador (Sparkfield Topi - Darfys Ajda), opdrætter Freddy Frederiksen, ejer og fører Ronnie Lübcke.

2. uhm:
Bradfield's Kemba, sort labrador (Pocklea Bracken Berry - Sparkfield Elnora).   Opdrætter Ulla Lindner. Ejer og fører Irene Laursen.
3. uhm: Inderøens Joy, sort labrador (DKBRCH Willanbeck Tinker - DKJCH DKBRCH Inderøens Mai) Opdrætter Tomas Westenholz, ejer og fører Carsten Christensen.
4. uhm: Cynhinfa Fort, sort labrador (FTCH Hatchfield Feargal - Ropehall Libra of Cynhinfa).Opdrætter E R A Jones, eje Iben Pytlik og Thomas Plamboeck

Præmieoverrækkelse m.v.

 

Copyright © 2008. www.Jagthundefotografen.dk